I praksis er det muligt at kombinere de tre styringsperspektiver. Ikke på samme tid, men over tid.
Det vil sige at du fx kan starte dagen med at løse opgaver der er ydrestyrede, altså rutineopgaver. Senere på formiddagen foretager du måske indrestyrede opgaver, der rkæver at du selv tager beslutninger. Sidst på dagen deltager du måske i et projekt med udviklingsopgaver, der typisk er selvorganiserede.
Den lodrette streg til venstre angiver en kombinationen på en dag af fx 80% registreringsarbejde og 20% sagsbehandling. Den lodrette streg til højre angiver det modsatte, altså 20% registreringsarbejde og 80% arbejde med egne beslutninger (fx sagsbehandling).
Pointen er, at den lodrette streg, der symboliserer kombinationen af ydre-og indrestyring, kan rykkes frem og tilbage på skalaen, så det enkelte job finder netop den kombination, som kan accepteres af både organisationen og dens ansatte.
Selvorganiseringen er kendetegnet ved at opgaverne komplekse. Her er vi overladt til at forsøge at skabe nogle mønstre ud af de hændelser, vi kan observere for at se, om vi kan anvende noget af den viden og de erfaringer, vi har fra tidligere situationer, eller om vi må i gang med at søge nye løsninger.
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes noget entydigt svar på, hvad der er den “rigtige” kombination af styringsperspektiver. Det afhænger af et utal af faktorer, som både har at gøre med hvilken branche der er tale om, den enkelte organisations kultur og struktur, relationerne mellem ledere og med¬arbejdere og ikke mindst indvirkningen fra omgivelserne.