
Den traditionelle forandringsledelse er ydrestyret, og her sætter ledelsen dagsordenen og styrer processen top-down.
Den inddragende forandringsledelse rummer en direkte inddragelse af medarbejderne således, at der kan ske en kobling mellem den ydrestyrede top-down-ledelse og medarbejdernes engagement i form af en bottom-up-påvirkning af processerne. Dette har til formål at øge sammenhængskraften i organisationen og give en mere sikker gennemførelse af forandringerne.
Strategizinng er en strategisk handlingsproces, der hele tiden udvikler rammerne og reglerne for sig selv. Intet er statisk og sikkert, men kan udvikles i en retning, der ikke kan fastslås med sikkerhed. Strategizing foregår på mange niveauer. De enkelte ansatte i virksomheden strategizer i forhold til hinanden. Det vil sige, at der til stadighed foregår en indbyrdes konkurrence eller i det mindste en indbyrdes måling af indsatser i forhold til opgaven.