Konflikthåndtering

by

Den traditionelle konfliktopfattelse betragter kon­flikter som en “vind eller tab” situation, hvor parterne i konflikten vil forsøge at opnå et resultat, som tilfredsstiller deres egne mål og behov.

“Vind-eller-tab”-udfaldsmuligheder angiver de udfaldsmuligheder, der vil være, hvis en eller alle parter betragter en konflikt som en kamp, hvor én vinder og en anden taber.

Resultaterne af en sådan kamp eller konkurrence kan i den ene ende af skalaen være, at den ene part selv vinder, og andre taber, og i den anden ende af skalaen, at den ene part selv taber, og andre vinder.

Den inddragende konfliktopfattelse vil have fokus på at opnå et resultat, hvor begge parter i konflikten vinder. Her åbnes der ved hjælp af inddragelse og ved invita­tion til problemløsning mulighed for, at parterne kan starte en konstruktiv og kreativ dialog, der kan føre til nye løsningsmuligheder, som betyder, at begge parter vinder i forhold til deres udgangspunkt i konflikten.