Hvordan bidrager du til teamet?

by

Dine resultater viser hvordan du bidrager til opgaver, som du er med til at løse i dit team eller afdeling.

Besvarelsen er opdelt i to tilgange, dels din personlige, dels din handlingsmæssige.

På det personlige plan kan din tilgang enten være introvert eller ekstrovert.
En ekstrovert person har et særligt fokus på sine omgivelser og vil ofte påtage sig udadvendte opgaver ofte med en grad af en styrende funktion.
En introvert person kan opleves som mere stilfærdig, og påtager sig ofte mere tænksomme og analyserende opgaver.

På det handlingsmæssige plan er der tale om enten at være stabiliserende eller rastløs
En stabiliserende adfærd indebærer at være god til at organisere og koordinere, så opgaver forløber som planlagt
En rastløs adfærd indebærer at være dynamisk, arbejde i et højt tempo og hele tiden finde nye veje til at opstarte eller afslutte opgaver.

Dine resultater vil med stor sandsynlighed vise, at du bidrager med alle fire tilgange til løsning af opgaverne, men i et varierende omfang.

Det er vigtigt at understrege at dine resultater i høj grad er afhængige af, hvilke opgaver du har tænkt på. da du besvarede spørgsmålene.