Uddelegeringen af magten har en klar sammenhæng med, hvilke opgaver der er tale om. Ved enkle opgaver kan det stadig være i orden, at alle ordrer kommer fra et centralt sted.
Ved komplekse opgaver kræver det til gengæld, at magten til at træffe beslutninger og kunne handle lægges der ud, hvor opgaverne skal løses.
I figur 11.5 har er vist fire eksempler med stigende grad af selvbestemmelse.
- Her vil standardiseret arbejde være lig med det at være passivt tilpassende eller pligtopfyldende.
- Selvledende team vil kunne sammenlignes med delvist ejerskab.
- Eget beslutningsområde vil svare til personligt ejerskab.
- Selvledende videnmedarbejder vil svare til, at aktiviteten er målet i sig selv.
De faste strukturer er knyttet til standardiseret arbejde, der har den laveste grad af selvbestemmelse. Efterhånden som medarbejderne i stadig højere grad integrerer aktiviteterne i deres adfærd og begynder at tage ejerskab af dem, bliver der behov for større råderum.
Derfor bliver rammerne om jobbet tilsvarende løsnet mere og mere, indtil den selvledende videnmedarbejder betragter aktiviteten som målet i sig selv i en fragmenteret ansvarsfordeling.