
Standardiseret arbejde indebærer, at arbejdsopgaverne kan opdeles i elementer, der kan beskrives og måles. Ofte anvendes denne form for standardisering, hvor der er krav om at kunne dokumentere kvaliteten af produktet eller serviceydelsen og forbruget af tid og ressourcer.
Selvledende team anvendes ofte til at håndtere komplicerede udfordringer. Det indebærer, at årsag og virkning ikke kan fastlægges via regler. Her er en lang række løsningsmuligheder at vælge imellem.
Selvledelsen er begrænset til at kunne bestemme, hvem der dækker hinanden ind ved sygdom. Her risikerer man, at selvbestemmelsen går fra delvist ejerskab til pligtopfyldende med tilsvarende tab af motivation og engagement.
At have sit eget beslutningsområde betyder, at man dels kan trække på erfaringerne fra tidligere løste opgaver, dels er indstillet på, at der opstår komplicerede opgaver, der ikke tidligere er løst. Det er med til at fremme det personlige ejerskab af jobbet og fremme engagement og initiativlyst.
Her er opgaverne så komplekse, at de er kendetegnet ved, at organisationen og dens ansatte ikke tidligere har løst opgaver af denne slags. De må selv stå for at søge mulige løsninger.
Kendetegnende for en medarbejder, der arbejder som selvledende videnmedarbejder, er, at vedkommende skal være parat til at tage ansvar på en langt mere forpligtigende måde, end man almindeligvis forstår ved at have ansvar for det arbejde, man udfører. En selvledende videnmedarbejder skal være parat til at påtage sig udfordringer, der er kendetegnet ved, at både årsag og virkning er uklare. Her er det ikke muligt at foretage rationelle beregninger eller basere sig på viden.