Motivation – Herzberg

by

Herzbergs To-faktor teori bygger på den præmis, at der er en række faktorer der gør, at vi ikke er utilfredse i relation til udførelsen af vores arbejde, hvilket vil sige, at vi ikke demotiveres. Disse faktorer kaldes samlet set for vedligeholdelsesfaktorer. Tilsvarende er der en række motivationsfaktorer, der skaber tilfredshed i relation til udførelsen af vores arbejde.

Vedligeholdelsesfaktorer danner rammerne om arbejdets udførelse. Det kan fx være arbejdsforhold, relationer, løn, sikkerhed i jobbet, statur og ledelsens styring.

Motivationsfaktorer vedrører selve arbejdet. Det kan fx være mulighed for udvikling, karrieremulighed, handlemuligheder, ansvar, anerkendelse og indflydelse på selve arbejdet.

Dit resultat viser hvordan du vurderer, hvad rammerne om jobbet betyder for dig i forhold til din vurdering af selve jobbet og dets indhold.