De fem idealtyper er kendetegnet ved at èn af de syv organisatoriske kræfter, som Mintzberg identificerede, vil være fremherskende. Hans pointe er, at de kræfter, der dominerer i organisationen, også vil være afgø¬rende for, hvilken form organisationen får.
Den basale form er præget af organisationens retning, særlig i form af strategi og vision
Maskinbureaukratiet er fokuseret på effektivitet. At optimere arbejdsgangene og at se dem som det centrale i at tilføre værdi er det vigtigste i organisationens daglige virke.
Fagbureaukratiet er orienteret om faglige færdigheder og fokuserer på at øge den faglige viden mest muligt for at skabe værdi.
Adhocratiet er kendetegnet ved at forandring er den væsentligste kraft. Her er omstillingsparathed det vigtigste.
Den divisionaliserede form træder almindelig først ind i billedet, når organisationen opnår en vis størrelse. Der gør det muligt at opsplitte i flere divisioner. Konsekvensen er ofte at der opstår magtkampe om ressourcer og indflydelse.