
Med udgangsounkt i en vurdering af, hvordan forandringsprocesser foregår i din organisation. Viser resultaterne formentlig, at alle tre styringsperspektiver er repræsenteret:
• Det moderne perspektiv, hvor såvel rammer, rationalet samt valg af løsning defineres af ledelsen.
• Det postmoderne perspektiv, hvor ledelsen definere rammerne, men hvor det er medarbejderne, som udvikler mulige løsningsforslag afsluttende med enten ledelsens valg af løsning eller en forhandling af løsning..
• Det komplekse perspektiv, hvor det er omgivelserne og tilfældigheder der sætter rammerne, mens det er den enkelte medarbejder og det enkelte team, som udvikler mulige løsninger.
I den virkelige verden vil der sjældent være tale om et enten-eller, men ofte om et både-og. Figur 13.8 indikerer, med de angivne trekanter, der skubber sig ind over hinanden, at der ofte er tale om en kombination.
Ved en 80/20 tilgang vil der være tale om en 80% ydrestyret og hierarkisk tilgang til forandringen, mens der ved en 20/80 tilgang vil være tale om en 20% ydrestyret og 80% indrestyret og nedefra kommende forandringsproces. Til tider og oftere end vi som mennesker vil erkende det, er der sågar tale om forandringer, der baserer sig på tilfældigheder.