Klassiske ledelsesformer
De tre klassiske ledelsesformer udgør en slags yderpunkter inden for valg af ledelsesformer, idet lederen i det analytiske perspektiv skal afveje situationen og træffe valget om, hvor meget eller lidt indflydelse medarbejderne skal have.
Situationsbestemt ledelse
Lederen foretager en vurdering på baggrund af en række situationsfaktorer, og træffer et valg mellem, hvor meget han eller hun vil udøve styring eller give medarbejdere indflydelse. Teorien fortæller ikke, hvilken vægtning hver af de seks faktorer har.
Medarbejdertilpasset ledelse
Her bestemmes ledelsestilgangen af medarbejderens kompetencer og engagement overfor en konkret arbejdsopgave.
Situationen udgøres af samspillet mellem leder og medarbejder i forbindelse med den konkrete arbejdsopgave og medarbejderens fag-faglige kompetencer og engagement, der er udslagsgivende.
Relationel ledelse
Styrken og kvaliteten af lederens og medarbejderens gensidige relation bliver en tungtvejende faktor. Ledelse er derfor også at være opmærksom på vores gensidige relationer. Relationen mellem leder og medarbejder er unik og kan opfattes forskelligt af begge parter.
Ledelse i uforudsigelighed
I kvanteperspektivet er tilfældighed og kaos ikke undtagelsen – men reglen. I uforudsigeligheden holder de rationelle analyser ikke længere, systemernes elementer og relationer bliver for mange, tilfældigheder opstår og aktører i hele systemet beslutter ukoordineret.