
Indflydelse er her specielt med fokus på eget arbejde med hensyn til indretning, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsrytme, indhold, pauser, arbejdstimer osv.
Mening i arbejdet skabes dels gennem sammenhæng. Fx hvordan dit eget bidrag er en del af det samlede produkt eller serviceydelse. Det er vigtigt, at der er tale om en høj kvalitet, som du kan være stolt af.
Forudsigelighed drejer sig om at få de relevante informationer på det rette tids¬punkt. Det drejer sig om at kende de store linjer og få oplysninger om fx nye strategier, strukturom¬lægninger, nye arbejdsopgaver osv.
Social støtte kan komme fra både ledelsen og kolleger og være både praktisk og psykisk. Det er også vigtigt at have gode relationer med hinanden.
Belønning er vigtig og skal stå i forhold til indsatsen, så det bliver opfattet som retfærdigt, og der ikke opleves forskelsbehandling.
Krav der stilles til arbejdet, kan dels være kvantitative som kvalitative krav til både den praktiske udførelse og de overvejelser. Specielt er det vigtigt, at opgaven opleves som en udfordring, der skal løses.